Om kulturen

Om kulturen. - hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper - og har det noget betydning)? - hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? - hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det? - hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? - Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinjer som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?

Da skolen er meget åben overfor alle slags børn og tager alle ind, og ikke nok med at Australien er et land, hvor mange har immigreret til og stadig immigrere til, så kan man ikke komme udenom at skolen har en del elever med anden etnisk baggrund. Så skolen er fyldt med en masse forskellige kulturer, hvilket ikke er et problem. Jeg har observeret at ens etniske baggrund ikke er noget problem. Det oplevede jeg f.eks. også til ”Harmony Day”, hvor eleverne kom i skole i enten orange tøj, eller tøj fra ens kultur, og hvor elever lærte at man skulle respekter hinanden, uanset hvilken land man kom fra, eller hvilken religion eller hudfarve man har. Til sidst skulle alle elever på skolen holde i hånd i en kæmpe cirkel på skolen. På skolen er der elever fra Kina, Thailand, Irland, Indian, Sri Lanka, Spanien, samt er der en pige som er halv dansker, en pige der er halv svensker, osv. Dvs. at der er mange grupper der benytter institution, men størstedelen er middelklassen, og en lille del er overklassen.

Men selve skolen er en kristen skole, og de holder de kristne helligedage, samt bliver der også sagt ”School Prayer” til Assembly`en hver fredag. Der er ikke kristen-undervisning i klasserne, men hvis forældrene vil, kan de sende deres barn til kristen-undervisning eller Bahai-undervisning, 30 min. en gang om ugen, hvor de bliver taget ud af klassen sammen med de andre elever, som går til undervisning.

De højtider jeg har været med til at fejre på skolen var Påske. Der lavede eleverne påskeæg (elverne i Special Support klasserne gjorde), tegnede og klippede påskeklip, samt skulle nogle elverne i 3/4 klassen, ud og samle påskeæg, fordi en af lærerne stoppede på skolen. Og Anzac day (det er dagen, hvor man mindes og hylder de døde soldater under 2.verdenskrig, samt andre krige, og dem som stadig er i krig).

Forældrene er meget velkomne på skolen, og der er en del der kommer hver fredag til Assembly`en, for at se og høre hvad der sket/sker af forskellige ting på skolen. Der er dog nogle forældre der er mere aktive end andre, og jeg har set forældre der er med til arrangementer for at hjælpe. Der er specielt en mor gør en del for skolen. Hun er træner for 7.klassens ”Handball” team, hun hjælper til for at skaffe penge, materialer osv. til skolen. I den 3/4 klasse jeg er i, får eleverne hver fredag et stykke papir med hjem fra læren, hvor der står hvad eleverne har lært og lavet i løbet af ugen, så forældrene kan følge med. Ellers er der den generelle forældre-lærer kontakt, som vi også har hjemme i Danmark.

Institutionskulturen på skolen er en rigtig kvindekultur. Der er kun ansat kvindelige lærer på skolen. Lige pt. er der pedellen, to musiklærer (som kommer hver tirsdag), og jeg, som er de eneste mænd på skolen. Dog, er der lige blevet anset en mandlige lærer for dette Term (semester), da klasselæreren for min 7. Klasse, er i gang med at uddanne sig til Rektor.

Jeg synes dog, at der er nogle fordele og ulemper ved at det er en kvindekultur på skolen. Fordelene er, at der bliver snakket meget, der er altid god stemning, der bliver taget hånd om en, og altid spurgt hvordan det går, samt at man har lov til at komme ud med sine følelser osv. hvis der er noget galt. Og ikke mindst, kager, kiks, slik og alt hvad den søde tand begær mindst en gang om ugen. Ulemperne, er dog man som mand godt kan savne en mandliglærer, da man godt kan få for meget af kvinder nogle gange, samt at det også ville være godt og sundt for eleverne at have mandlige lærer på skolen, så det ikke kun er kvinder.

Der bliver også taget godt imod pædagogstuderende, og de er meget nysgerrige på skolen omkring hvad man laver, og man har som studerende har frie tøjler til at lave de projekter og aktiviteter vi vil.

Ledelsen på skolen består af en rektor. Hun er en lytter meget til sine medarbejder, men hun er den der har det sidst ord at skulle sige, hvis der skal besluttes noget. Hun er også vores vejleder engang imellem. Hun er meget synlig på skolen, jeg har oplevet engang imellem kommer ind og besøger klasserne og ser hvad der foregår. Hendes dør er altid åben, og er der for en, hvis man har noget man godt vil have svare på. Jeg har dog oplevet flere gange, at nogle elever har været inde på hendes kontor. Det kan være alle mulige grunde, f.eks. dårlig opførsel, sygdom eller hjælp.

Petrie Terrace som en skole, har også nogle retningslinjer som skal overholdes. En af de ting er NAPPLAN testen. Det er tre dage hvor eleverne i 3,5 og 7. klasse bliver testet i at læse, skrive og regne. Det skal man, så man kan sammenligne niveauet på de australske skoler. Jeg så og øvede testen med min 7. klasse for et stykke tid siden, og den er ikke så nem, som man skulle tro. Det er dog, fordi man i staten Queensland har fået en ny Curriculum (lærerplan), hvilket blevet gjort sværere, og de kræver nu mere af eleverne. Curriculummet er en af de retningslinjer skolen og lærerne skal følge og overholde. En anden retningslinje, er at forældrene har det sidste ord at skulle sige, så hvis et forældre-par vil have at deres barn skal være i en klasse de ønsker, eller hvis deres barn ikke må være i samme rum som et andet barn, så skal skolen overholde det. Det med at et forældre-par ikke vil have at deres barn er i samme rum som et andet barn, har vi lige pt. i Special Support klassen.