Institutionens pædagogik

Institutionens pædagogik - hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen - hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) - hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger - hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig - hvordan ser en typisk dag – uge ud? Hvilke observationer og overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøet. Hvilke tanker gør man sig på institutionen omkring læringsmiljø.

På skolen arbejder der 8 teachers, 7 teachers aide, 1 support teacher og 3 special aide teachers (der er uddannet inden for specielområdet) til at undervise eleverne på skolen, skolen er også tilknyttet psykologer og læger. 3 af lærerne har en ”Master of Education”. 11 af lærerne har en ”Bachelor of Education”, men ingen af lærerne har en ”Diploma of Teaching”. Teachers add`sne skal have en “Certificate in Children Services”.

Lærerne skulle før i tiden have uddannelsen ”Deploma of Teaching”. Den indeholder at man bliver uddannet i læring om barnets tidligste udvikling. Man kunne tage uddannelsen op til starten af 1990’erne, hvorefter den blev afskaffet. Det var en 3-årig uddannelse. Efter man er blevet uddannet lærer som tager tre år, læser man videre i 4 år, til ”Bachelor of Teaching”, og det er nu et krav at man har den uddannelse – som et par af lærerne på skolen besidder. Udover det, er der 3 der har ”Masters of Teaching” som er det højeste man kan få som lærer, og som tager to ekstra år på universitet, det er bl.a. den uddannelse rektoren har. De der er uddannet og ansat som lærer, er dem der står for at planlægning og udførelse af undervisningen. To af speciallærerne har kommunikation og sprog som deres speciale. Teachers add’sne anbefales at have en ”Certificate of Early Childhood/Certificate in Children Services”, men det er ikke et krav. Uddannelsen betyder, at du har færdighederne til at arbejde med børn fra spædbarn helt op til den tidlige barndom. Uddannelsen gør at du kan arbejde med børn i alle aldre, og på plejehjem. Teachers aides arbejde på skolen er, at gå læreren til og hjælpe med det praktiske arbejde, så lærerne kun har fokus på børnene og den undervisning de skal have, samt hjælper til, hvis der er behov for det i timerne, men de hjælper/støtter mest de Special Needs elever der er i klasserne. I lærer/teachers aide forholdet er det læreren der har det sidste ord, og dem man hører efter.

De ansatte der ville udføre det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger hjemme i Danmark, er teachers aide lærerne, fordi de hjælper/støtter Special Needs eleverne i timerne, samt hjælper eleverne i de normale klasser.

De 3 special aide teachers, fordi de arbejder i Speciel Support klassen, hvor de elever, der er diagnosticeret, har undervisning. De underviser dem i hvordan man skal opføre sig, og ruster dem til at klare sig socialt og i en normal klasse.

Den ene support lærer som kommer hver fredag på skolen, for at arbejde sammen med de Special Needs eleverne, hvor hun laver nogle forskellige øvelser og aktiviteter ud fra deres mangler, for at styrke de sider. Samt prep lærerne, fordi de laver meget læring gennem leg.

I Australien har man ikke ordet pædagog, og jeg har tit prøvet at forklare nogle af lærerne, eleverne og generelt folk jeg har mødt her, hvad vi laver. Ud fra hvad jeg har set og iagttaget, så mener jeg at en teachers aide er det tætteste man kommer på en pædagog, da de arbejder med alle slags elever og er deres støtte.

I staten Queensland arbejder lærerne ud fra et curriculum (pensum) for hvad de skal nå i løbet af året, men nu her i 2012 er den så blevet lavet om af regningen, og hvor kravene til eleverne er blevet større, da de i staten. Lærerne er gode til at forklar og argumenter for hvad de gør i deres arbejde og hvorfor, og hvilken indflydelse det har på barnet. Det er lærernes arbejde at tilrettelægge undervisning ud fra pensummet. På skolen arbejder de ud fra mottoet: ”Respect for Self, Respect for Others and Respect for Place”. Mottoet er et ideal for hvordan børnene skal være og opføre sig. Det bliver brugt tit, og det er noget børnene lærer udenad. Det bliver tit brugt i negative vendinger i klassen, hvis et barn ikke opfører sig ordentligt. Man kan desuden få et blåt kort, hvis man ikke overholder en af de tre regler. Hvis man så opfører sig ordentligt og overholder reglerne, får man uddelt et klistermærke i timerne, eller et Gotcha Award til Assembly om fredagen.

En ting jeg har bemærket meget på skolen og samt den Champ jeg var på med skolen, hvor instruktørerne styrede aktiviteterne er og børnene ikke engang kendte dem, men generelt i Australien, at de ligger MEGET vægt på opdragelse, meget mere end vi ville gøre derhjemme! Det er meget meget vigtigt, at opfører sig ordentligt, og hvis man ikke gøre det, så skal man nok få en skideballe og får af vide hvad man har gjort galt og hvad man kan gøre bedre! 

I starten (og stadigvæk lidt), var jeg meget imod dette klistermærke og Gotcha Award. Jeg kan godt se det gode i at man får en belønning for at have gjort noget godt eller været dygtig i timerne, og at man som elev så stræber efter flere, men hvad med de lever der har det svært i skolen, og ikke får en ligeså tit? Jeg har fået det indtryk af, at når de så endelige får et klistermærke eller Gotcha, så ved de andre lærer og nogle elever at de kun får det, fordi de også skal have en følelse af at de også kan noget godt.

Skolen ligger meget vægt på at eleverne lærer læsning, skrivning og matematik, især efter det nye pensum, hvor kravene er blevet større. Til vejledning fik vi af vide af rektoren, at de arbejder ud fra mottoet ”Safe, Happy, Ingage – Waning to Learn”, for at det enkelte barn skulle kunne lære på den bedst mulige måde. Samt med fokus på ”Higher Order Thinking”, ”Social Skills” og ”Howard Gardners 7 intelligenser”.

Igen, lærerne tilrettelægger undervisning og materialerne til elverne efter deres niveau, det har jeg især oplevet med Special Needs eleverne i det ”normale” klasser. Samt med Prep/Prep1 der testede hendes klasse i skrivning, læsning, science osv. For at se hvor de forskellige elever lå, så hun kan tilrettelægge og sætte de elever på samme niveau sammen i grupper.

Jeg syntes i starten, og fortalte Prep læreren at det var vildt, at de allerede skulle testes i Prep/Prep1 klassen i alle disse fag, men efter at have tænkte det igennem, kan jeg godt se ideen med at teste dem, så de kan blive fordelt i grupper og få opgaver efter deres niveau, så de ikke falder tilbage, hvis de er sammen med nogle der er på et højere end dem selv og så få den bedste læring.

Man kan tydelig se at de på hele skolen arbejder med behaviorisme med straf og belønning. Jeg har arbejdet med behaviorisme hjemme i Danmark, men ikke på så en stor grad med klistermærker, Gotcha Awads eller de blå kort. Reggio Emilia, hvor alt er i børnehøjde og bliver vist frem, har jeg set mest nede i Prep/Prep1, samt Special Support klassen. En anden pædagogik jeg har bemærket, er konsekvenspædagogik. Hvis barnet ikke opfører sig ordentligt, så får barnet ikke lov til at lege i frikvarteret. Dvs. at man får en timeout og man ikke kan lave noget af tiden i frikvarteret. Det bruger de meget nede i Special Support klassen, da der er et par stykker der ikke er særlige gode til at høre efter. Jeg har også oplevet konsekvenspædagogikken i 7.klasse, når nogle elever ikke har lavet deres lektier, så bliver de sat til at lave dem i frikvarteret.

Inden jeg startede på praktikken, havde jeg læst om skolen, og om hvilken pædagogik de brugte, behaviorisme, Reggio Emilia og konsekvenspædagogikken. Jeg gik og glædet mig meget til hvordan de arbejdede på skolen. Samt, havde jeg fået fortalt nogle historier fra min storebror om hans praktik i New Zealand, så jeg havde allerede dannet mig nogle billeder i hovedet, f.eks. at de er strenge og at eleverne får eftersidninger. Mange af de billeder jeg havde dannet mig i hovedet, så ud til at være rigtige. Men jeg må indrømme, at det har gjort et stort indtryk på mig, hvor godt lærerne og skolen gør deres arbejde, og hvor stor en respekt eleverne har for deres lærer og andre mennesker.

Sådan ser mit skema ud. Jeg befinder mig i 4 forskellige klasser. Hver morgen hele ugen fra kl.9-11, er jeg i 7. klasse. Hver mandag, onsdag og fredag fra kl.11.45-13, er jeg i Speciel Support klassen, og tirsdag og torsdag fra kl. 11.45-13 er jeg i P1/E. Og hver dag fra kl.14-15, slutter jeg af i 3/4R. I hver klasse er der nogle diagnosticerede elever. Samt, har jeg være fredag en playground duty, hvor jeg er gårdvagt.

Læringsmiljøet på skolen er således, at det er voksenstyret. Dvs. at det er læreren der går forrest og styrer undervisning, men når eleverne så skal arbejde selv, får de altid af vide at de skal være ansvarlige og tage styring, og gør deres bedste. Især i 7.klassen lærer eleverne meget om ansvar og de søger for at ting bliver gjort og organiseret, hvis de f.eks. skal engagerer et engagement på skolen, hvilket jeg har oplevet at har gjort, ser man læreren gå bagved og overlade meget til eleverne. Som jeg har observeret og iagttaget det, så synes jeg at det fungerer rigtig godt, fordi eleverne får et ansvar og de lærer at være ansvarlige og vide at det gør noget godt for dem selv og andre, samt ruster dem til det virkelige liv.

Igen, skolen går meget op i at eleverne har fokus på ”Respect for Self, Respect for Others and Respect for Place”, samt skal eleverne skal være ”Safe, Happy, Ingage – Waning to Learn” for at lære på den bedste mulige måde. Jeg har også lagt mærke til, at lærerne også bruger meget tid på at forklare ting til elverne grundigt timerne, eller hvis de har gjort noget forkert eller godt.

Jeg synes det har været/er rigtig spædende at se hvordan de arbejder på skolen, og hvilke overvejelser der ligger bag det. Der er mange godt ting jeg tager med mig hjem til Danmark.