Institutionsbeskrivelse

B: Institutionsbeskrivelse. Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning. - hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse suppler med billeder, - hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen - hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål). - er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra? - er der forældrebetaling/brugerbetaling? Hvilke faggrupper arbejder i institutionen. - Normering

Jeg er i praktik på folkeskolen Petrie Terrace State School. Skolen ligger ca. 3-4 kilometer fra Brisbane centrum, i et område der hedder Paddington. Skolen ligger i et bakket område i et roligt kvarter. Det er en Multiage School, dvs. at skolen tager imod alle slags elever (det bliver de nødt til at gøre, da man i ”Education Queensland” har den lov, at skolerne ikke kan sige nej til en elev - hvis de gør det, kan de risikere at blive sagsøgt). Skolen har lige pt. 180 elever, hvoraf de 19 af dem er diagnosticeret med autisme, aspergers, sproglige vanskeligheder eller er intellektuelt udfordret. Udover de elever der er diagnosticeret, er der en del, der på den ene eller anden måde viser tegn på, at have en af ovennævnte diagnoser. I hver klasse er der en teacher til at undervise, og en teachers aide, som er en slags hjælper/støttelærer, der tager sig af det praktiske arbejde. På skolen er der klasser fra Prep til 7. klasse (Prep svarer til en 0. Klasse). Klasserne er slået sammen således, at man har Prep delt i 2 - Tadpoles og Frogs. Tadpoles er de yngste og Frogs er som 1.klasse. Det er lærerens ansvar at tilrettelægge undervisningen, så Prep1 bliver undervist i det samme som 1. klasse eleverne i 1 / 2 klassen. Det skal dog lige siges, at det ikke ens i begge Prep klasser. Som tidligere nævnt, har den ene klasse Prep og Prep1 slået sammen, og i den anden Prepklasse har man kun Prep elever. Ellers har man 1/2 klasse, 3/4 klasse, 5/6 klasse og 7 klasse, samt en Speciel Support klasse, hvor de elever, der er diagnosticeret, har undervisning. Nogle af eleverne befinder sig hele tiden i Speciel Support klassen, andre kommer først om eftermiddagen og når de ellers har behov. Hver elev der er diagnosticeret har en teachers aide tilknyttet 2,5 time om ugen, men det holder ikke altid, da de elever der har det sværere bruger mere af teachers aide tiden. Det resulterer i, at nogle de andre elever ikke får den fulde tid og bliver lidt glemt.

På skolen arbejder der 8 teachers, 7 teachers aide, 2 cleaners, 1 groundsman (en slags pedel), 1 idrætslærer, 1 musiklærer, 1 lauguage teacher (tysklærer), 1 guidance officer (en rådgiver der laver supervison for staten), 1 support teacher, 3 special aide teachers (der er uddannet indenfor specialområdet), 1 Head of special education og 2 i administrationen. Skolen er også tilknyttet psykologer og læger. Hver onsdag mødes rektoren, guidance officeren, head of education og 2 special teachers til et tværfagligt møde, for at snakke om Special Needs eleverne.

Skolen har også det de kalder Jaiburu, hvor børnene kan komme og blive en passet før- og efter skole. Her får børnene noget at spise, og så er der nogle legeaktiviteter, som de voksne er igangsættere for. Det er det vi ville kalde for en SFO i Danmark.

Skolen holder også hver fredag Assembly. Det er der hvor hele skolen samles. Der bliver sunget, givet informationer og uddelt Gotcha Awards til elverne for god opførsel eller dygtighed i timerne.   

Jeg befinder mig i 4 forskellige klasser. Hver morgen fra kl.9-11, er jeg i 7. klasse. Hver mandag, onsdag og fredag fra kl.11.45-13, er jeg i Speciel Support klassen, og tirsdag og torsdag fra kl. 11.45-13 er jeg i P1/E. Og hver dag fra kl.14-15, slutter jeg af i 3/4R. I hver klasse er der nogle diagnosticerede elever.

På skolen har man den samfundsmæssige betydning, at alle eleverne skal undervises i læsning, skrivning, matematik, fysik, tysk, socialfag, musik, idræt mm. Skolen gør meget for at eleverne bliver gode samfundsborgere, ved at lære dem hvad der er rigtig og forkert og tager udgangspunkt i skolens slogan ” Knowledge, Chtizenship og Self-Respect”, samt sociale normer og at der er plads til alle.

Det er gratis at gå på skolen, da det er en statsskole. Men forældrene skal selv betale for børnenes bøger, svømning, ridning og lejrtur, samt en skoleuniform, hvis man vælger at ens barn skal have en. Der er dog ikke noget krav om, at børnene skal have en skoleuniform på, men de fleste forældre vælger det, da det er en tradition i Australien at børnene har uniform på, og dermed slipper man også for mobning blandt andre børn. 

Øverst oppe i det australske system sidder statsministeren af Queensland, under hende sidder Minister of Education (på dansk vil vi nok kalde det undervisningsministeriet). Minister of education står for det overordnende ansvar for skolesystemet og står for at lave love og bekendtgørelser. Det bliver efterfulgt af Department of Education and Training, som står for finansieringen af skolen, da skolen i dette tilfælde er en statsskole. Inden for hver stat er der nogle love og regler, der gør sig gældende. Petrie Terrace State School får årligt 35.000 australske dollars for at drive skolen, hvilket også betyder at skolen skal følge nogle love, regler og retningslinjer, som Department of Education and Training udsteder. Pengene kan de selv råde over, og ud over det får de ting som vand, varme og elektricitet betalt. Det omfatter blandt andet, at en lærer ifølge loven Education (Queensland College of Teachers) act 2005, skal have tilladelse til at undervise og være registreret i staten Queensland. Derudover skal en lærer have foretaget et baggrundscheck hos politiet. Indenfor Queensland Governments Department of Education and Training, er der nogle retningslinjer for, hvordan lærerne skal interagere med eleverne, samt for hvordan lærerne skal planlægge, bedømme og reflekterer over de curriculums de laver for deres klasser. Et Curriculum er en plan for, hvad deres elever skal lære i de enkelte fag. Under Queensland Governments Department of Education and Training er der en Director general, som tager sig af det politiske og om, hvor mange elever der skal være og ”school of conduct”, som betyder at de står for skolens overordnede regler. Under den findes Metropolitan regional Director, der beslutter hvordan skolen bliver kørt i den region, hvilket vil sige at andre regioner i Queensland kan vælge at køre deres skoler på andre måder, så længe de følger de ovenstående regler. Efter den kommer så The assistent regional Director, som står for supervision af rektorerne på de 66 skoler der findes i Queensland. De har løbende kontakt og kommer ud på skolen 2-3 gange om året, hvor der bliver snakket om, hvordan eleverne klarer sig på skolen og hvor tilfredse personalet og forældrene er med skolen – der bliver sendt spørgeskemaer rundt til dette. Desuden diskuterer de sammen skolens budget. I sidste ende af denne lange linje sidder så rektoren.

Hvert år får skolen fortaget en NAPLAN-test i 3., 5. og 7. klasse, NAPLAN er en forkortelse af National assessment program literacy and numercy. Eleverne bliver testet i matematik, læsning og skrivning. Man kan så se om udviklingen på skolen går i den rigtige retning og sammenligne, hvor godt de klarer sig, i forhold til andre skoler i landet. Testen kører over 3 dage (stavning og grammatik er slået sammen) og hver test tager 1½ time.