Inden hjemrejsen

(Inden hjemrejsen) Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet? - Fx udfra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i? Hvad har du lært om dig selv? Hvilke kompetencer har du udviklet? – Hvilke nye og anderledes måde at agere på har du opdaget hos dig selv? – På hvilken måde ville du være anderledes hvis du ikke havde været i udlandspraktik? - På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? - hvorledes reagerer du i fremmede forhold - Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig – andet

Efter at have været i praktik i Australien, hvilket har været en rigtig god oplevelse for mig, har jeg godt kunne mærke på mig selv, at min danske baggrund præget har mit pædagogiske arbejde. I starten var jeg lidt læreagtig i mit arbejde. Det var ikke noget jeg gjorde med vilje, men fordi det var en skole jeg var i praktik i, og man så hvordan de andre lærer arbejde, samt at der var nogle regler man skulle følge, blev det hurtigt en del af en. Men det lavede jeg hurtigt om som tiden gik og jeg blev mere tryg. Jeg har arbejdet pædagogisk hele vejen igennem, men det er kommet mest til udtryk i Special Needs klassen jeg var i, og generelt Special Needs eleverne i de ”normale” klasser. Jeg deltaget i aktiviteter, siddet på gulvet sammen med børnene og ikke været så læreagtig, kun hvis de virkelig ikke lyttede til en, så kom min lærer rolle frem. Jeg synes praktikken i sig selv har været en udfordring, da det var en skole og jeg arbejde i klasser, samt at det er en Mainstream skole blandet med ”normale” børn og Special Needs børn, og man hele tiden skulle huske og forholde sig til det. Den slags skole har vi ikke hjemme i Danmark, hvor vi hjemme i Danmark er mere delt op i normal og speciel. Det har dog nogle gange resulteret i nogle dilemmaer, f.eks. i måden at arbejde med et Special Needs barn, hvor jeg tit har tænkt ”skal jeg arbejde pædagogik her, eller skal jeg følge reglerne? Hvis jeg ikke følger reglerne kan det måske have konsekvenser senere hen for barnet, fordi arbejdsmåden er anderledes med mig”. Det dilemma har jeg tit stået i, hvor det nogle gange har været svært at træffe en beslutning.

Jeg vil ikke sige at jeg har udviklet nye kompetencer, men jeg har styrket dem. Især, at få eleverne i klassen til at lave noget, høre efter en og vise respekt, men på en god måde uden det bliver for skoleagtig. Det synes jeg at jeg blev meget god til, og det har været en udfordring i sig selv at finde på måder at gøre det på.

Jeg har lært, at jeg til tider ikke skal stresse mig selv mig, og tage det mere roligt og være mere afslappende omkring mit arbejde. Og at jeg kan være pædagogisk i mit arbejde, samt lave lidt sjov engang imellem, bruge humor osv. men at jeg har sat mig selv i respekt og at jeg har det sidste ord at skulle sige.

Praktikken i Australien har været rigtig god for mig. Den har udviklet min faglige del, men især min personlige del, da jeg har udviklet mig som person og lært mig selv bedre at kende. Jeg har hele tiden været mig selv, i starten af praktikken var jeg lidt stille, da jeg lige skulle lære menneskerne at kende.

Mit menneskesyn og barnesyn har ikke ændret sig, men indset endnu engang og endnu mere hvor VIGTIGE vi pædagoger er for børns udvikling.